Bliv en del af teamet

Det sundheds- og socialfaglige børneteam

Bliv en del af teamet

Drømmer du om at gå på arbejde for at hjælpe et barn eller et ungt menneske, der lever med et fysisk handicap, en psykisk sygdom eller sociale udfordringer? Et arbejde, der foregår i familiens eget hjem, og der, hvor der er behov for, at du følger barnet eller den unge, når de lever med særlige forudsætninger.

Så bliv en del af Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam, hvor vi hver dag arbejder for at give familier de bedste betingelser for at leve det familieliv, de ønsker, sammen med de livsvilkår, de er givet.

Tryghed

Hos os er tryghed fundamentet for alt, hvad vi gør.

Det handler om tryghed for familierne, hvor de skal være trygge ved os og ved, at vi kan løfte opgaven hos deres barn eller unge menneske. Det handler om tryghed for dig som medarbejder, hvor du skal være tryg i dit arbejde og i dit ansættelsesforhold.

Der er flere måder, vi kan sætte ind for at sikre din tryghed, som du kan læse om her på siden, men her er særligt tre ting, der skal bidrage til din tryghed:

 

  • Du har mulighed for at ringe ind til en bagvagt 24/7, hvilket kan give en tryghed i, at du aldrig står alene med udfordringer.
  • Du kan kender din vagtplan fire uger frem, hvilket kan give en tryghed og ro i dit privatliv, når du ved, hvornår du har arbejde.
  • Du bliver en del af en arbejdskultur, der prioriterer psykologisk tryghed, hvilket betyder, at vi vægter en åben og ærlig kommunikation.

Du har tiden og roen til at hjælpe

Du skal kun hjælpe ét barn eller ungt menneske ad gangen, når du er på arbejde. Det betyder, at:

 

  • Du har tiden til at opbygge en meningsfuld relation til barnet eller den unge.
  • Du har tiden til at arbejde målrettet med barnets eller den unges udviklingspotentialer og give de bedste betingelser for en positiv udvikling.
  • Du kommer til at følge barnet eller den unge over længere tid. Det kan give en tryghed i, at du kender barnet eller den unge godt, og at du ved, hvordan du bedst muligt kan hjælpe i de enkelte situationer.
  • Dit arbejde foregår i familiens eget hjem, hvilket kan skabe en rolig og tryg atmosfære for barnet eller den unge og dig som medarbejder.

Du bliver tilknyttet en teamleder

Din teamleder har til opgave at koordinere med dig og de andre medarbejdere, som er en del af det faste team hos barnet eller den unge. Teamlederen sørger for, at der er en rammesætning for indsatsen omkring barnet eller den unge, så alle på teamet arbejder henimod fælles mål.

Du kan til hver en tid bruge din teamleder som sparringspartner. Din teamleder har altid en faglighed, der matcher den indsats, du er i, så de kan give faglig sparring. Teamlederen har altid været ude og møde den familie, du arbejder hos. Det betyder, at de kender de rammer, du arbejder i, og ruster dem til at give dig sparring. I tidsrummet 08.00-16.00 er din teamleder kun et opkald væk. Får du brug for sparring udenfor det tidsrum, har du mulighed for at ringe ind til bagvagten på vores hovednummer, der har åben 24/7.

Teamlederen er der for at skabe ro omkring dit arbejde, så du kan fokusere på at hjælpe barnet eller den unge med de udfordringer, de står overfor. Sammen med dig vil teamlederen også være opmærksom på arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø.

    Overenskomster

    Du er dækket af en overenskomst, der sikrer ordentlige ansættelsesvilkår og løn. Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam har overenskomster med følgende fagforbund:

     

    • Dansk sygeplejeråd.
    • Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat og HK HANDEL.
    • Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) mellem Dansk Erhvervs Arbejdsgiver og FOA.