Søg job

Det sundheds- og socialfaglige børneteam

Vil du være en del af Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam?

Brænder du for at arbejde med børn og unge med særlige forudsætninger? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

 

Hvad kan du forvente af os?

Tryghed, kontinuitet, dialog, høj faglig standard og familien i fokus; vores kerneværdier, som smitter af på hele organisationen – også DIG. Som medarbejder vil du føle disse værdier, og du skal stolt bringe værdierne med ud i vores indsatser.
Vores arbejde er vigtigt, og derfor har vi skabt en kultur ud fra vores værdier, hvor vi værner om vores medarbejdere, og støtter dig i at varetage dit arbejde.

Vi matcher dig med en konkret indsats, hvor din faglighed kommer i spil. Du er med på holdet, da dine kompetencer er værdifulde, og vi har brug for lige netop dig. Din faglighed er nøglen til vores succes.

Du bliver tilknyttet en fast teamleder, som sørger for, at du er klædt godt på til indsatsen. Din teamleder er der for at støtte og sparre sammen med dig, så du kan varetage dit arbejde hos familien. Der vil være en opfølgning både før og efter din første vagt. Der afholdes obligatoriske teammøder sammen med dine kolleger, for at sikre og styrke en fælles retning i vores indsats.

Vi har høje forventninger til dig, og vi er klar over, at du har høje forventninger til os. Vi bestræber os altid på at blive bedre. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler os, så vi fortsat kan levere den bedste behandling, støtte og pleje, som børnene/de unge har brug for.