Vores medarbejdere
Det sundheds- og socialfaglige børneteamMedarbejdere
Der er på nuværende tidspunkt ca. 100 ansatte i Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam. Det er en blanding af fastansatte og faste timelønnede, som er uddannet til at varetage pleje og behandling af syge børn og unge, og som oftest har erfaring fra børneafdelinger.
Ca. 30 af disse medarbejdere varetager desuden opgaver, de er specielt og tidsbestemt headhuntet til. Det kan for eksempel være en sygeplejerske, der er ansat på børneafdelingen, som får mulighed for at fortsætte samarbejdet med et barn eller en ung, de allerede kender.
De ansatte repræsenterer følgende faggrupper:
- Sygeplejersker.
- Social- og sundhedsassistenter.
- Social- og sundhedshjælpere.
- Pædagoger
- Pædagogiske assistenter
- Omsorgsmedarbejdere.
Hvad siger vores medarbejdere?
I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er vi stolte af og glade for vores meget dygtige og yderst engagerede medarbejdere. Alle i Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er dagligt med til at gøre en forskel for familier med børn og unge med særlige forudsætninger. Det er noget, der kan mærkes på arbejdsglæden – at vi gør en forskel og skaber tryghed.