Nogle familier står i en situation, hvor hverdagen er præget af alvorlige udfordringer, og hvor et barn eller en ung ikke trives. Det kan fx vise sig ved vedvarende skolefravær, så det bliver svært at skabe den nødvendige struktur og stabilitet i hverdagen. I sådanne situationer kan praktisk pædagogisk støtte være en relevant hjælp.

Når en familie får bevilget praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, er det ofte et led i en samlet indsats for at styrke barnets trivsel og familiens muligheder for at få hverdagen til at fungere bedre. Mange forældre har naturligt spørgsmål til, hvad støtten indebærer, og hvordan den konkret kan gøre en forskel.

Artiklen beskriver praktisk pædagogisk støtte, hvem tilbuddet er for, og hvordan støtten konkret kan udformes i praksis.

Praktisk pædagogisk støtte

Praktisk pædagogisk støtte er et tilbud efter Barnets Lov, som har til formål at støtte familier i hverdagen.

Støtten tilbydes familier med børn og unge under 18 år og kan, når det er relevant, også omfatte kommende forældre. Støtten iværksættes på baggrund af en faglig vurdering foretaget af en myndighedsrådgiver og kan bevilges efter en afdækning jf. Barnets Lov § 19 eller på baggrund af en børnefaglig undersøgelse.

Målet med indsatsen

Formålet med praktisk pædagogisk støtte er at hjælpe familier i svære livssituationer med at skabe struktur, overblik og stabilitet i hverdagen – alt sammen for at styrke barnets trivsel og udvikling.

Støtten foregår som udgangspunkt i familiens eget hjem og tilrettelægges i samarbejde med forældrene, så den passer til familiens behov og hverdag. Gennem trygge og fortrolige samtaler, rådgivning og anvisende samspil med børnene støttes forældrene i at udvikle deres forældrekompetencer. Målet er at skabe et trygt, stabilt og sammenhængende familieliv, hvor barnet trives.

Praktisk pædagogisk støtte kan have forskellige formål – fx at:

• støtte barnets skolegang
• skabe struktur og rutiner
• styrke forældreskabet, eller
• forbedre familiens samspilsmønstre

Fælles for alle indsatser er, at de skal skabe konkrete forandringer med udgangspunkt i familiens aktuelle behov. På sigt skal indsatsen gøre familien i stand til selv at mestre hverdagen.

Sådan arbejder Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam

Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam tager vores socialfaglige indsats altid udgangspunkt i den enkelte familie. Vi tilbyder praktisk pædagogisk støtte inden for tre hovedområder:

1. Forældrenes følelsesmæssige tilknytning til barnet/den unge

Indsatsen har til formål at understøtte forældrenes evne til at opbygge en stærk følelsesmæssig tilknytning til barnet eller den unge. Dette inkluderer at styrke deres indlevelse i barnets behov og følelser, støtte dem i at handle ud fra disse behov, samt hjælpe dem med at prioritere barnets behov frem for egne. Samtidig fokuserer indsatsen på at fremme forældrenes evne til at udvikle selvstændighed hos barnet, styrke gensidig tilknytning og samhørighed i familien samt skabe hensigtsmæssige samspilsmønstre.

2. Stabilitet og struktur i hjemmet

Indsatsen har til formål at hjælpe forældrene med at skabe stabilitet og struktur i hjemmet. Dette omfatter etablering af en hensigtsmæssig daglig rytme, rutiner og planlægning samt at holde voksne problemer udenfor barnets oplevelser. Forældrene støttes i at håndtere egen smerte og aggression uden at afreagere på barnet, og de får konkrete redskaber til at strukturere hverdagen, så den tilpasses barnets eller den unges udvikling og behov.

3. Opdragelse og stimulation af barnet/den unge

Indsatsen har til formål at støtte forældrene i at fremme en udviklingsstøttende opdragelse og stimulering af barnet eller den unge. Dette indebærer at skabe et positivt samspil mellem forældre og barn, hvor der er realistiske og aldersafstemte forventninger. Forældrene støttes i at fremme barnets sociale læring uden for hjemmet og i at udvise tydelig og kontinuerlig adfærd, især i relation til grænsesætning og motivation. Indsatsen hjælper forældrene med at finde nye handlemuligheder for at mestre forældreskabet, samt sikre, at barnet eller den unge får den nødvendige støtte, f.eks. ved at komme i skole eller daginstitution.

Brug for støtte

Hvis du som forælder står i en lignende situation, kan du kontakte din kommune for at høre mere om mulighederne for at få praktisk pædagogisk støtte.

Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte. Vi arbejder professionelt og helhedsorienteret med udgangspunkt i familiens egne præmisser. Vores mål er at støtte jer i at skabe en tryg, stabil og udviklende hverdagfor både børn og forældre.

Kort sagt handler praktisk pædagogisk støtte altså om at hjælpe familier med at finde fodfæste, skabe struktur og styrke forældreskabet – så barnet får de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling.

Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er missionen at give børn, unge og deres familier de bedste betingelser. Målet er, at de kan leve det familieliv, de ønsker, sammen med de livsvilkår, de er givet. Gennem en helhedsorienteret indsats skaber vi plads til nærvær. Her får forældre mulighed for også at se og være der for deres raske børn.

I artiklen Skyggebørn: De oversete søskende i sygdommens skygge beskriver vi de behov, raske søskende har. Behovene bør imødekommes for at understøtte deres mentale trivsel. I den forbindelse ønsker vi at skabe opmærksomhed på aktuelle, gratis tilbud til raske søskende. Vi er ikke alene om fokus på denne gruppe af pårørende. Flere organisationer og patientforeninger tilbyder i dag konkrete tilbud til skyggebørn.

Herunder finder I henvisninger til aktuelle tilbud.
Listen opdateres løbende.

Organisationen Skyggebørn

Skyggebørn er en frivillig organisation, der tilbyder gratis sorggrupper for børn og unge i alderen 3–28 år. Gruppen henvender sig til børn og unge, som lever i en sygdomsramt familie, eller som har mistet et nært familiemedlem.

Målet med grupperne er at støtte børn og unge i at finde tilbage til en hverdag, hvor sorgen ikke fylder alt. Sorgen bliver i stedet en del af livets bagage, uden at dominere dagligdagen.

Tilbuddet gælder, uanset om sorgen er ny, eller om den har været en del af livet længe. Sorggrupperne afholdes i Aalborg, Aarhus, København og Esbjerg. Læs mere på organisationens hjemmeside: https://skyggeboern.dk/

En varm anbefaling går også til podcasten Skyggebørn – en rørende og ærlig podcast om børn og unges sorg, som kan høres her: https://skyggeboern.dk/hvad-er-sorg/podcast-om-sorg

Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade – Søskendegrupper

Søskendegrupperne er målrettet unge mellem 13 og 23 år, som har en søskende, der kæmper med psykisk mistrivsel, hvor fx krop, mad og selvskadende adfærd fylder. Formålet med søskendegrupperne er at skabe et trygt fællesskab, hvor unge, der har psykisk sygdom tæt inde på livet, kan mødes med andre i samme situation og udveksle tanker og erfaringer.

Find grupperne her: https://spiseforstyrrelse.dk/tilbud-behandling/soeskendegrupper

Patientforeningen Hjerteforeningen

Patientforeningen Hjerteforeningen tilbyder støtte til søskende til børn med hjertesygdomme gennem flere initiativer. De står blandt andet bag bogen Hjertesøskende med noget på hjertet. En samtalebog om svære følelser, som sætter fokus på de følelsesmæssige udfordringer, søskende kan opleve.

Derudover arrangerer Hjerteforeningen en søskendeweekend i september, hvor børn og unge får mulighed for at møde andre i samme situation. Weekenden byder på aktiviteter og samvær, hvor søskende til hjertebørn kan blive forkælet og få en positiv og støttende oplevelse.

Læs mere på Hjertesøskendes hjemmeside: https://hjerteforeningen.dk/soeskende/

Børn, Unge og Sorg – Det Nationale Sorgcenter

Børn, Unge og Sorg er en organisation, der tilbyder gratis, specialiseret psykologhjælp til familier, børn, unge og ældre i sorg, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.

Læs mere på organisationens hjemmeside: https://sorgcenter.dk/fa-hjaelp/behandling-boern-unge/

Pårørendevejviseren

Børn, Unge & Sorg har desuden udviklet Pårørendevejviseren. Et overblik over relevante tilbud og støttemuligheder for børn og unge, der lever tæt på en alvorligt og/eller kronisk syg nærtstående.

Siden giver mulighed for at søge relevante og aktuelle støttetilbud i jeres nærmiljø.
https://www.paaroerendevejviser.dk/sorgtilbud/?audiences=88cf2548-2687-4341-843e-83e8206edf18&keyword=&limit=10&municipality=&offset=0&region=&type=

Hvordan kan vi støtte søskende til børn med alvorlig sygdom, handicap eller mistrivsel?

Lillesøster har været alvorligt syg og har tilbragt mange uger på hospitalet. Nu er hun hjemme igen, men hendes helbred kræver stadig konstant opmærksomhed. Mor og far bruger derfor størstedelen af deres tid på at passe hende. Storebror William mærker en voksende følelse af at blive overset. Han savner forældrenes nærvær i hverdagen. Selvom han er dybt bekymret for sin lillesøster, holder han sine følelser for sig selv. Den indre kamp er svær. Han vil gerne støtte sine forældre, men føler sig samtidig alene. Han ønsker ikke at påføre dem flere bekymringer.

Situationen er et eksempel på usynlige udfordringer. Mange søskende til syge, handicappede eller mistrivende børn står i samme situation. Disse udfordringer bliver ofte hverken delt eller set.

I skyggen af sygdom

At være forælder eller søskende til et barn med sygdom eller handicap er både mentalt og fysisk udfordrende. Hverdagen styres ofte af sygdommens krav og kan være svær at overskue for familien.

For forældrene er det en konstant balance at tage sig af det syge barn og samtidig skabe en velfungerende hverdag. I pressede situationer risikerer raske søskende at blive overset og mangle opmærksomhed og støtte.

Mange raske søskende forstår familiens belastning og skjuler derfor egne behov og svære følelser. De ønsker ikke at skabe yderligere bekymring. Alligevel har de et stort behov for nærvær, involvering og følelsesmæssig støtte. Når det udebliver, kan de føle sig tilsidesatte og alene med deres bekymringer.

Dokumenteret viden: Voksnes nærvær og dialog er afgørende for de raske søskendes trivsel

Det Nationale Sorgcenter fremhæver, at børn som pårørende har brug for opmærksomme voksne omkring sig. Det gælder både på kort og lang sigt. Voksne skal vise interesse for børnenes tanker og følelser.

Forskning viser, at børn ofte har et større behov for information om sygdommen, end de får. Deres trivsel styrkes, når de informeres og inddrages alderssvarende. Det er vigtigt, at de har mulighed for at udtrykke følelser over for en tryg voksen.

Samfundet har et medansvar

En rundspørge fra Danske Patienter viser, at 80 procent af forældre oplever manglende interesse fra skolen. Skolen spørger sjældent ind til det raske barns trivsel. Over 60 procent ønsker mere fokus på området, og 61 procent oplever mangel på tilbud til pårørende søskende.

Forældre oplever generelt, at det raske barns situation tages for lidt i betragtning. Det gælder sundhedsvæsenet, skolen og kommunen. Et øget fokus på raske søskende er derfor både vigtigt og nødvendigt. Skyggebørn befinder sig i en særlig sårbar situation og har brug for støtte.

Helhedsorienteret støtte med fokus på hele familien

For at imødekomme behovene hos både raske søskende og forældre i familier med et alvorligt sygt eller handicappet barn tilbyder Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam en helhedsorienteret indsats med familien i centrum.

Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er det sundheds- og socialfaglige personale tilknyttet ét barn og dets familie og er aktivt til stede i hjemmet og i hverdagen. Denne nære kontakt gør det muligt at yde målrettet støtte – ikke kun til det syge barn, men til hele familien.

Støtte til søskende og forældre

Indsatsen giver personalet mulighed for både direkte og indirekte at støtte de raske søskende, hvilket kan forebygge mistrivsel og følelsen af at stå alene. Personalets tilstedeværelse fungerer som en støtte for hele familien og kan blandt andet hjælpe søskende med at forstå sygdommen eller handicappet.

I samråd med forældrene kan fagpersonen tage individuelle samtaler med søskende, forklare sin rolle i hjemmet, beskrive de opgaver, der varetages, og formidle viden om sygdommen eller handicappet på et sprog, der passer til barnets alder og forståelsesniveau.
Samtidig kan personalet, i tæt samarbejde med forældrene, inddrage det raske barn i udvalgte og meningsfulde opgaver i forbindelse med pleje eller behandling. Dette giver barnet en oplevelse af at bidrage positivt og være en vigtig del af fællesskabet – selv i en svær situation.

Kernen i personalets arbejde er dog stadig pleje, behandling og pædagogisk støtte til det syge barn. Denne indsats skaber stabilitet og tryghed i hjemmet og frigør tid og overskud for forældrene, så de kan være mere nærværende over for deres raske børn – tid, som er afgørende for, at barnet føler sig set, betydningsfuldt og inddraget i familiens komplekse hverdag.

“Når en professionel fagperson overtager pasningen af barnet – måske blot et par timer om dagen eller om ugen – giver det forældrene mulighed for at være til stede med deres andre børn eller med hinanden. Det er en tryg og aflastende løsning, som kan forebygge mange problemer, både for forældre og søskende,” udtaler stifter og indehaver Camilla Bach Sørensen.

Tilgang

Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er vores primære formål at støtte og pleje det syge barn og på den måde aflaste familien, så der skabes de rette betingelser for at leve det familieliv, de ønsker – sammen med de livsvilkår, de er givet – både for det syge barn og for familien som helhed.
Gennem en helhedsorienteret indsats skaber vi plads til nærvær, hvor forældre får mulighed for også at se og være der for deres raske børn.

Når vi tør rette blikket mod skyggebørnene og anerkende deres behov, styrker vi ikke blot deres trivsel, men familien som helhed.

For intet barn skal vokse op i sygdommens skygge uden at blive set, hørt og forstået.

Portræt af en medarbejder: Sandra Johansen

Sandras Vej til Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam

På vores kontor i Randers kan man finde Sandra, som har været piccoline hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam i fem år.

Sandra hørte først om Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam i 2011 gennem et familiemedlem, som foreslog, at Sandra kunne søge en praktikplads i virksomheden. Hun tog straks initiativet og ringede til Børneteamet, hvor hun fik en samtale med Camilla, som er direktør i virksomheden.

Sandra fik praktikpladsen og var hos Børneteamet indtil foråret 2012. Herefter blev Camilla og Sandra enige om at afslutte praktikken, da virksomheden stadig var lille, og der ikke var nok opgaver til Sandra.

Ihærdighed som lykkedes

Sandra var blevet glad for virksomheden og havde følt sig godt behandlet. Hun håbede inderligt, at der ville være mulighed for at få job ved Børneteamet.

Hun var fast besluttet på at holde kontakten med Camilla og Børneteamet – og gennem tiden stødte Sandra på Camilla flere gange, og hver gang spurgte hun om muligheden for at få arbejde i virksomheden.

Hendes ihærdighed bar frugt.

Når Camilla fortæller historien, siger hun, at hun blev så imponeret over Sandras ihærdighed og tænkte, at selvfølgelig skulle Sandra være en del af virksomheden igen. Det førte til, at Sandra blev ansat som piccoline hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam; en stilling, hun nu har haft i fem år.

Sandras kendskab til virksomheden og det værdisæt, der arbejdes ud fra, var afgørende for hendes ønske om at få arbejde hos Børneteamet. Hun er glad for Camilla som chef og understreger, at der er tid til den enkelte medarbejder, og at man tager hånd om hinanden. Hun værdsætter den kultur, der er i virksomheden, og fortæller: “Hvis jeg kunne komme under Camillas vinger, betød det meget for mig at arbejde for hende, fordi jeg har følt mig godt behandlet af hende.”

Sandras opgaver i virksomheden

I sit daglige arbejde hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam tager Sandra sig af en bred vifte af opgaver. Hun er kontorets alt-mulig-kvinde; hun griber mange bolde, som andre ikke har tid til, og gør, at hverdagen bliver lettere for de andre på kontoret.

Hun har også sine faste opgaver, som f.eks. forberedelse af mødelokaler, men variationen giver lidt spænding – og så synes hun, at det er hyggeligt at hjælpe til med de forskellige opgaver.

Sandras motivation i arbejdet

Arbejdsmiljøet hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er en stor motivationsfaktor for Sandra. Selvom man kan have en dårlig dag, bliver man ikke i dårligere humør af at komme på arbejde. Hun fortæller, at hun møder positivitet på arbejdspladsen, som gør, at selv de dårlige dage ikke er helt så dårlige alligevel.

“Jeg føler, der bliver givet en taknemmelighed, når jeg har været her,” siger hun og forklarer, at det er helt klart, hvad hun møder, når hun kommer på arbejde: en spejling af den positive kultur i virksomheden.

En lille fortælling om en pige, som trods sygdom og handicap var en pige som alle andre unge piger

Anita Nielsen arbejder til dagligt i Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam. Her deler hun en hjertevarmende fortælling, hvor hun hjælper en ung pige med at føle sig som sine jævnaldrende på trods af sygdom og handicap.

Familien havde stærke kulturelle værdier og traditioner, som de værdsatte højt. Når de unge piger bliver 18 år, skal de bære tørklæde for at dække håret. Arme og ben skulle også dækkes til for ikke at friste det modsatte køn.

Pigen sad i kørestol og kunne kun sige få ord ellers fremgik al kommunikation med tegn og fagter. Vi plejede at gå mange ture, og inden turen skulle der lægges neglelak og sættes hår. Og en dag opdager hun en dreng, som bor længere nede. Ofte gik turen den modsatte vej, men efter den dag blev der peget vi skulle den vej, hvor drengen boede.

Mor havde iført pigen tørklæde, og med det samme, vi kom ud, smed hun tørklædet, og vi skulle ud og lede efter drengen. Det havde vi mange sjove ture med, men det lykkedes desværre aldrig at møde drengen, men håb flytter bjerge og hun følte sig som en inkluderet teenager, der bare ville livet og alle de dejlige ting, det byder på.

Det skal lige siges, at jeg tog en snak med familien omkring det med, at hun tog tørklædet af, og om hun i det hele taget måtte snakke med drengen, hvis vi mødte ham. Familien synes det var en sød ting, og selvom det var imod deres værdier, kunne de ikke stoppe hende i hendes følelser for drengen, og gav mig deres accept på at fortsætte drengejagten.

Af Anita Nielsen

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam vinder udbud i AsylSyd

Medarbejderne på kontoret samledes for at fejre nyheden.

Der var lækker mad til en hyggelig lille fejring.

Tør vi tale om døende børn og

de tilbud vi kan give dem?

Det fælles ansvar

Handicappede børn og deres familier skal også have ret til ferie i udlandet

Netop nu holder familier landet over sommerferie. For de fleste børn er sommerferien en længe ventet begivenhed, som gør børnene spændte, forventningsfulde og frie fra hverdagens strabadser. Udsigten til en længe planlagt sommerferie i Spanien med mor, far og søster eller bror er et af årets højdepunkter. Men ikke for alle. Som handicappet barn kan du ikke være sikker på, at kommunen vil bevilge den hjælp, der er behov for at tage med til udlandet i forbindelse med en sommerferie. Det kan eksempelvis være praktisk hjælp i hverdagen eller hjælp om natten, som i hverdagen derhjemme varetages af en hjælper ansat til opgaven.

Muskelsvindsfonden har med god grund den seneste tid haft øget fokus på ulighed i de regler i sociallovgivningen, der omhandler handicappede børn og deres familiers mulighed for at tage deres eksisterende hjælp med til udlandet. Nogle handicappede børn må gerne tage deres hjælp med til udlandet, imens andre får afslag på en sådan ansøgning ved kommunen. Problemet er udlandsbekendtgørelsen, da den fastslår, hvilken hjælp under hvilke paragraffer der kan medtages under ophold i udlandet. Kommunerne er dermed i deres fulde ret til at give afslag på en sådan ansøgning – alt afhængigt af hvilken paragraf hjælpen og støtten til det handicappede barn er givet efter.

Som leverandør til pleje, behandling og støtte til børn med handicap kan vi i Det Sundhedsfaglige Børneteam kun bakke op om, at alle handicappede børn og deres familier får mulighed for at tage på ferie i udlandet med deres familier. Vi ved, hvor vigtigt det er for både barnet og familien at bryde hverdagens faste mønster (i det omfang, det kan lade sig gøre) i nye og anderledes omgivelser. Det kan også være fedt for et handicappet barn at komme til Spanien, plaske rundt i swimmingpoolen og opleve et andet land og dets kultur. Det kan være lige præcis den ferie, som man synes var noget helt specielt, og som har skabt nogle fantastiske minder, man som barn og familie lever højt på lang tid efter.

Mange af vores medarbejdere ved Det Sundhedsfaglige Børneteam har været sammen med handicappede børn og familier med på rejser til udlandet. Et af vores vigtigste principper er at bakke op om barnets og familiens behov for at komme på ferie – også når det er i udlandet. Derfor sørger vi for at tilrettelægge, hvilke medarbejdere der kan tage med på rejsen. Det som vores medarbejdere fortæller, når de kommer hjem fra sådan en arbejdsopgave, er, at både barnet og familien er blomstret op, og at ferieoplevelserne samler hele familien.

Men kan forældrene så ikke bare selv passe deres handicappede barn på ferien til Spanien eller andre steder? Som forældre til et handicappet barn har man under en ferie også behov for at slappe af og være der for eventuelle søskende og ægtefælle. Hvis man er hjælper 24 timer i døgnet for sit handicappede barn, er det svært at tilgodese egne og søskendes behov, og ferien resulterer i trætte forældre, der slås med dårlig samvittighed.

Så, kære politikere – skal vi nu ikke bare sørge for, at handicappede børn og deres familier får nøjagtig de samme muligheder for at holde sommerferien i Spanien eller andre steder, som mange andre danske børnefamilier har? Det vil være yderst rimeligt at tilgodese denne gruppe og ligestille dem med andre børnefamilier, således at man ikke opnår en yderligtgående marginalisering.

Dette debatindlæg har været bragt i Kristeligt Dagblad, hvilket har resulteret i stort engagement på Kristeligt Dagblads Facebook-side, hvor der naturligvis er forskellige holdninger til emnet.

For os i Det Sundhedsfaglige Børneteam er det i denne forbindelse vigtigt at understrege, at der ikke er nogen økonomisk gevinst for os som virksomhed, når vores medarbejder tager med det handicappede barn og familien udenlands. Derimod er der tale om en menneskelig gevinst, for en udenlandsferie betyder alverden for det handicappede barn og dets familie, der i deres hverdag oplever at være hårdt prøvet. Det er også vigtigt for os at understrege, at der ej heller er tale om en betalt ferie for vores medarbejder, da vores medarbejder netop er med for at arbejde og hjælpe familien med at tage sig af det handicappede barn 24 timer i døgnet – lige såvel som det foregår herhjemme i Danmark.

Ønsket med dette debatindlæg er at sætte fokus på uligheden i de regler i sociallovgivningen, der omhandler handicappede børn og deres familiers mulighed for at tage deres eksisterende hjælp med til udlandet. Vi mener nemlig, at ALLE handicappede børn bør have de samme muligheder som alle andre børn i Danmark. Uanset om ferien plejer at foregå i Danmark eller i udlandet, så bør børn med særlige behov have de samme muligheder for at holde ferie med deres familie – også selvom man er afhængig af hjælp.