Brænder du for sygepleje af børn og vil du være med til at skabe tryghed?

I Det Sundhedsfaglige Børneteam søger vi dygtige social- og sundhedsassistenter, der gennem behandling og pleje af et sygt barn i hjemmet vil være med til at gøre en betydningsfuld forskel for både barnet og familien.

Vores mål for plejen af barnet i hjemmet er nemlig at skabe en tryghed, der gør, at familien kan leve det familieliv, de ønsker – også med de betingelser det giver at have et alvorligt sygt barn og et sygeplejefagligt team i hjemmet døgnet rundt.

Den konkrete opgave foregår i familiens hjem i Randers-området. Stillingen er i udgangspunktet på fast timeantal 30 timer. Alternativt kan vi dog også bruge afløsere, som kan være tilknyttet teamet med færre timer.

Vagtformen er en kombination af dagvagter og nattevagter, og vi arbejder primært i 12-timers vagter. Du skal forvente at arbejde hver 2. weekend.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Bi-PAP/C-PAP. Ligeledes er det en fordel, hvis du har erfaring med sygepleje af børn og har minimum to års erfaring som social- og sundhedsassistent.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.


Vi forventer, at du:

– kan arbejde selvstændigt

– er ansvarsbevidst

– brænder for sygepleje af børn

– er mødestabil

– udviser fleksibilitet

Der vil være oplæring i din opstart


Det tilbyder vi:

Du vil blive en del af et kompetent team, hvor medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring er i fokus.

Du får som medarbejder i Det Sundhedsfaglige Børneteam mulighed for at udvikle din faglighed dels gennem den konkrete opgave, hvor du til hver en tid har mulighed for sparring, men også gennem teammøder, oplæg og andre arrangementer med faglig relevans. 

For hvert team er der tilknyttet en ansvarlig tovholder, som er er med til at sikre den faglige indsat samt et godt arbejdsmiljø i hjemmet.

I Det Sundhedsfaglige Børneteam følger vi barnet – det vil sige, at din hverdag vil blive alsidig, da vi ud over at være ved barnet i hjemmet også følger med i daginstitution, skole, på hospitalet, på ferie m.m.


Løn og ansættelsesforhold

Lønnen er efter gældende overenskomst med FOA.


Ansøgningsfrist

Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er snarest muligt efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores daglige leder Rikke Fisker på mail job@boerneteam.dk eller pr. telefon 3035 3689.

Send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt på mail til job@boerneteam.dk eller pr. post til Det Sundhedsfaglige Børneteam, Biografgade 3, 4. sal, 8900 Randers C.