Vores sundhedsfaglige personale har stor forståelse for, at vi både er en hjælp men også en belastning, når vi arbejder i dit hjem. Derfor gør vi os umage for, at du og din familie oplever færrest mulige gener ved vores tilstedeværelse.

Derfor skal du være opmærksom på:

  • at vi er der for dit barn og dig, men vi kræver ikke selv opmærksomhed og selskab
  • at vi selv medbringer madpakker og spiser i eget selskab
  • at vi sørger for vores eget velbefindende.

For at sikre at vores team kan arbejde i dit hjem, beder vi dig sørge for følgende forhold:

  • God belysning ved det syge barn
  • Røgfrie omgivelser
  • Adgang til toilet og håndvask
  • Personalehåndklæde der skiftes dagligt
  • Flydende håndsæbe
  • Hensigtsmæssig indretning i forhold til de beskrevne opgaver i barnets mappe

Alt afhængig af den enkelte opgave kan der være behov for:

  • Læselampe
  • Lænestol
  • Rumtemperatur på ca. 20 C0
  • Stavlygte i forbindelse med nattevagter