Pædagogisk assistenter søges til opgave – Randers.

Det Sundhedsfaglige Børneteam søger pædagogiske assistenter til børneopgave i eget hjem

Vil du gøre en forskel for børn i eget hjem?

I Det Sundhedsfaglige Børneteam søger vi dygtige pædagogiske assistenter, der brænder for at aflaste og støtte børn med særlige behov i eget hjem.

Er det dig, så vil du blive en del af et dygtigt og engageret team, der gennem aflastning og støtte af et barn med særlige behov, er med til at gøre en betydningsfuld forskel for både barnet og familien.

Vores mål for plejen af barnet i hjemmet er nemlig at skabe en tryghed, således familien kan aflastes.

Opgaven foregår i familiens hjem i Randers-området. Det er vigtigt, at du er fleksibel i forhold til vagtlag – dog vil der primært være tale om dagvagter og/eller aftenvagter alle hverdage. Der kan evt. også være vagter i weekenden.

Timeantal mm. vil drøftes nærmere ved jobsamtalen. Til at starte på vil der være tale om en afløserstilling, som på sigt bliver evalueret med baggrund i familiens behov.


Vi forventer, at du:

  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt
  • er ansvarsbevidst
  • brænder for at aflaste og støtte børn med særlige behov 
  • er mødestabil
  • har forståelse for at arbejde i barnets eget hjem
  • er fleksibel

 

Det tilbyder vi

Du vil blive en del af et kompetent team, hvor medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring er i fokus.

Du får som medarbejder i Det Sundhedsfaglige Børneteam mulighed for at udvikle din faglighed gennem den konkrete opgave, hvor du til hver en tid har mulighed for sparring, men også gennem teammøder, oplæg og andre arrangementer med faglig relevans.

For hvert team er der tilknyttet en ansvarlig tovholder, som er med til at sikre den faglige indsats samt et godt arbejdsmiljø i hjemmet.


Løn og ansættelsesforhold

Lønnen er efter gældende overenskomst med FOA.


Ansøgningsfrist

Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er snarest muligt efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores daglige leder Rikke Fisker på mail job@boerneteam.dk eller på telefon 86 41 63 13 hverdage mellem kl. 8-16. Du kan også vælge at læse meget mere om os på vores hjemmeside www.boerneteam.dk eller vores Facebook-side @DetSundhedsfagligeBoerneteam.dk

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt på mail til job@boerneteam.dk eller pr. post til Det Sundhedsfaglige Børneteam, Randers Sundhedscenter, Biografgade 3, 4. sal, 8900 Randers C.