Warning: Declaration of ss_framework_description_walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = NULL, $id = 0) in /var/www/boerneteam.dk/public_html/wp-content/themes/smartstart/functions/custom-functions.php on line 49
Det Sundhedsfaglige Børneteam fejrer 10-års jubilæum.
13. september 2019

Fredag d. 13. forbindes ofte med uheld. Fredag den 13. september var dog ikke en uheldsdag for os i Det Sundhedsfaglige Børneteam. Det var tværtimod en festdag – vi fejrede nemlig vores 10-års jubilæum. I et årti har vi skabt tryghed i familier med børn med alvorlig sygdom og handicap.

 

Men ingen tryghed uden nogle dygtige medarbejdere til at sikre den, og derfor var der også hele tre medarbejdere – Mary, Lotte og Heidi – som havde 10-års jubilæum. Til jubilæet afholdte Camilla Bach Sørensen, ledder og indehaver af Det Sundhedsfaglige Børneteam, en tale, hvor der blev fortalte et par anekdoter om hver af de tre. Derudover stod eftermiddagen på fejring med bobler, balloner, pindemadder og lækker kage (kreeret af vores jubilar Heidi). Både medarbejdere, familiemedlemmer til jubilarerne og vores naboer i Randers Sundhedscenter forbi og ønskede tillykke. Og så var der jo også lige hende, der i sin tid startede Det Sundhedsfaglige Børneteam – Camilla Bach Sørensen. Camilla blev selvfølgelig også fejret, for uden hende ikke noget Det Sundhedsfaglige Børneteam til at starte med.

 
Der var engang

I 2009 etablerede Camilla Bach Sørensen Det Sundhedsfaglige Børneteam. Det gjorde hun, fordi hun så et behov for at tilbyde syge og handicappede børn og deres familier et målrettet professionelt pleje- og behandlingstilbud i eget hjem, med blik for de særlige behov en sådan familie har:

Jeg valgte at etablere Det Sundhedsfaglige Børneteam, fordi jeg grundlæggende tror på, at syge børn, der bliver passet hjemme føler sig mere trygge, og måske endda kommer sig hurtigere, når de er sammen med mennesker, de holder af. Familien bliver samlet igen, og de får hjælp til at klare hverdagen med et sygt barn. Det er en ukendt og sårbar situation, familien står i, og de har virkelig brug for kontinuitet, høj faglig standard, og ikke mindst tryghed. Derfor tilbyder vi familierne et lille fast team af ansatte, der er veluddannede indenfor sygepleje til børn, og som har forståelse for de særlige vilkår det giver at have et sygt barn i familien.

Siden da har vi skabt tryghed i familier landet over, og ser frem til at være med til at gøre en forskel for familier i mange år fremover.

Tak for en rigtig hyggelig eftermiddag og fejring – og endnu engang stort tillykke til jubilarerne.

Vores jubilar Heidi havde kreeret den flotteste kage. Den smagte tilmed fantastisk!

Leder og indehaver af Det Sundhedsfaglige Børneteam Camilla Bach Sørensen blev selvfølgelig også fejret.